Synes du også at skat er interessant og spændende, men samtidig er rigtig svært at forstå, så er du ikke alene. De fleste har faktisk ikke en anelse om, hvordan skatten beregnes. Men der skal egentlig ikke så meget til at forstå grundprincipperne i skat og beregningerne baserer sig alle på procentregning. Du kan derfor uden problemer lærer at beregne skat, hvis du har styr på din basale matematik. Så kan du fremover hjælpe dine forældre eller andre familiemedlemmer med at beregne og forstå skat.
Hvad skal du have styr på
Det vigtigste redskab man skal bruge, når man beregner skat, er som nævnt ovenfor procentregning. Hver type af skat har en procentsats tilknyttet. Du skal generelt lærer 5 forskellige typer af skat for at have grundforståelsen for skattesystemet. Det er følgende:
- Arbejdsmarkedsbidrag
- Bundskat
- Kommuneskat
- Kirkeskat
- Topskat
I danmark har man det man kalder et progressivt skattesystem. Det betyder at den procentdel som man skal betale i skat vokser jo flere penge man tjener. Men det er faktisk sådan, at man først betaler en højere andel end andre, når man tjener mere. Hvis vi eksempelvis tager en person 1, der tjener 500.000, og person 2, som tjener 700.000, så betaler de det helt samme i skat af de første 500.000, som de tjener, men fordi person 2 har tjent 200.000 mere skal personen betale yderligere skat af de 200.000. Det får den samlede procentdel skat som person 2 skal betale til at stige.
Hvordan beregnes skat
Arbejdsmarkedsbidraget er en skat som alle, der får løn betaler. Arbejdsmarkedsbidraget fratrækkes før alle andre skatter og udgør 8% af din indkomst. Hvis du skal finde din indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag, skal du derfor gøre som følger:
Indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag = (100%-8%)* total indkomst
De første ca 46.500 kr efter arbejdsmarkedsbidrag, skal du ikke betale skat af, det kaldes personfradraget. Så du skal først betale andre skatter end arbejdsmarkedsbidraget, når du har tjent mere end 46.500.
Du beregner alle de andre skatter på baggrund af din indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag og personfradrag. Bundskatten er i 2020 12,11% og er en skat som alle skal betale ligegyldigt, hvor meget de har tjent i løbet af et år. Det samme gør sig gældende for kommuneskat og kirkeskat. Procentsatsen for kommuneskat og kirkeskat varierer dog med, hvilken kommune du bor i. Dvs at det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget du skal betale i skat. Den kommune med højeste kommuneskat er Langeland, der er kommuneskatten på 27,8%. Frederiksberg er den kommune med laveste kommuneskat, skatten er på 22,8%. Det betyder altså, at der er en forskel på din skattebetaling på hele 5 procentpoint, hvis du bor på henholdsvis Langeland og Frederiksberg. Kirkeskatten fungerer på samme måde, her er den højeste skat på læsø med 1,3%, mens den laveste er i Gentofte på 0,39%. Fælles for bundskat, kommuneskat og kirkeskat er, at de betales af hele indkomsten efter arbejdsmarkedsbidrag. Topskatten er en ekstra skat, der bliver lagt på den del af din indkomst, der overstiger 531.000 efter arbejdsmarkedsbidrag. Topskatten er på 15%.