Der findes adskillige gode grunde til at give dit barn huslige pligter. Dels giver disse barnet en oplevelse af at kunne bidrage til fællesskabet og gøre en positiv forskel. Dels bidrager disse til, at barnet oparbejder kompetencer, som også er gavnlige udenfor hjemmet. Hvis et barn eksempelvis bliver stillet krav i hjemmet, er det således tilsvarende nemmere at møde krav udenfor hjemmet.
Huslige pligter kan give konflikter
Selvom der findes gode grunde til, at barnet skal deltage, når der skal vaskes tøj, I skal lave mad, eller have tørret støv af. Det er det imidlertid ikke altid lige nemt for forældrene at motivere barnet til at udføre de huslige pligter. I visse tilfælde, hvor barnet ikke ønsker at udføre en given opgave, kan der opstå konflikt mellem forælder og barn. Denne konflikt kan medføre, at forældrene ganske enkelt giver op og udfører opgaven selv. Dette er der dog gode grunde til ikke at gøre.
Her får du 7 råd til, hvordan du kan motivere dit barn til at varetage huslige pligter uden kamp:
Gør huslige pligter til en vane
Det er en god idé at gøre pligten til en god vane for børnene så tidligt som muligt. Italesæt de huslige pligter som en vane på linje med at skulle børste tænder og spise sundt. Sørg for at være konsekvent. Hvis barnet opdager, at du ikke står fast på, at de skal udføre pligterne, er der større sandsynlighed for konflikt.
Hyg jer sammen omkring arbejdsopgaven
Pligten er en oplagt mulighed for en hyggelig stund for hele familien. Børn i de mindste klasser (0.-2. klasse) føler stor stolthed over at kunne arbejde selvstændigt, men de har stadig brug for hjælp fra en voksen til at udføre visse arbejdsopgaver. Det er derfor en oplagt mulighed for at bruge tid med dit barn. Når barnet bliver ældre, har det mindre brug for hjælp. Sørg i den sammenhæng for at kommunikere klart, hvad opgaven går ud på og undgå i den forbindelse at skælde ud, hvis dit barn ikke gør tingene, som du havde planlagt. Vaner tager tid at få på plads – også for børn!
Inspirér dit barns tilgang til de huslige pligter
Barnet er yderst opmærksomt på, hvordan du går til dine egne opgaver i hjemme. Sørg derfor for at vise dem, at man godt kan hygge sig, når man udfører sine huslige pligter. Hvis du selv giver udtryk for, at pligterne er et nødvendigt onde, overtager barnet denne indstilling.
Positiv feedback
Det er en god idé at påpege det, når dit barn har gjort det godt. Anerkendelse og opmuntring styrker barnets selvværd og tro på sig selv.
Tag pauser mellem opgaverne
Det kan være en god idé at holde en pause mellem de forskellige huslige pligter, så man ikke føler, at alt skal ordnes på én gang. Pausen giver barnet noget at kunne se frem imod – fx en hyggelig stund sammen på sofaen imellem opvask og støvsugning.
Vær solidarisk med dit barn
Det er demotiverende for barnet, hvis det oplever at skulle varetage en række pligter, mens de samtidig kan se, at mor eller far slapper af på sofaen. I stedet kan forælderen med fordel også varetage sine egne opgaver, imens barnet er i gang. Dette styrker følelsen af sammenhold i hjemmet.
Undgå lommepenge som belønning for huslige pligter
Selvom mange forældre giver deres børn lommepenge for at hjælpe til i hjemmet, er det ikke umiddelbart en god idé. Hvis barnet får lommepenge for at gennemføre sine huslige pligter, lærer det ikke at hjælpe til uden at få kontant betaling for det. At man prissætter de huslige pligter, kan også skabe konflikt, fordi der typisk vil være forskel på, hvilke pligter børn kan varetage alt efter alder. Derfor vil der være stor forskel på, hvor mange penge det enkelte barn kan tjene, hvilket kan skabe grobund for søskendeskænderier.
Kilde: Jyllands-Posten.dk, sensitiv.dk