Fritidsaktiviteter og børn – her er fordelene og overvejelserne

Af Ruben Samuel Sørensen 21-02-2017
Fritidsaktiviteter og børn – her er fordelene og overvejelserne

Kender I fordelene ved fritidsaktiviteter?

I Danmark har vi en stærk tradition for at dyrke fællesskaber, hvad end det er sport, spejder eller musik. Og det er der flere grunde til; ifølge en undersøgelse fra Red Barnet trives børn og unge, der dyrker fritidsaktiviteter, nemlig bedre end børn, der ikke gør.

Fritidsaktiviteter giver ofte motion, men dette er blot en sidegevinst. For fritidsaktiviteter hjælper også børn ind i de sociale netværk, der omgiver dem. En holdsport som fodbold giver et universelt sprog mellem deltagerne og gør det muligt for børnene tidligt at opbygge relationer og indgå i et fællesskab. Særligt holdsport gør børnene gode til at samarbejde, sætte mål og arbejde efter disse. Derudover lærer børnene at indgå i forskellige typer af fællesskaber samt acceptere, at forskellige fællesskaber har forskellige regler, som de ikke selv er herre over.

Dette er alle sammen egenskaber, der gør børnene bedre til at håndtere den hverdag og de udfordringer, de oplever i løbet at skoledagen.

Spørg dig selv

Inden du tilmelder dit barn en fritidsaktivitet, så gør dig som forældre nogle overvejelser omkring: Hvor udviklet er dit barn? Hvad er dit barns interesser? Hvor stresset er dit barns hverdag? Disse er essentielle for at finde ud af, hvorvidt dit barn har overskud til at begynde på en fritidsaktivitet.

Små børn kan sagtens gå til fritidsaktiviteter, evt. hvor forældrene er med. Men skal yngre børn gå til en sport alene, er det vigtigt, at sværhedsgraden er passende. Overvej derfor følgende:

– Er dit barn klar til at overskue det nye regelsæt, som måske vil være en del af aktiviteten?

– Er dit barn klar til at deltage i aktiviteter, der er præget af konkurrence eller visen-sig-frem? Der er stor forskel på at turde vise sig frem og danse hjemme i stuen med familien, og så komme hen et sted hvor der er mange voksne og børn, som ser på én. Og vil dit barn være klar til at acceptere, at der kan være jævnaldrende børn, der er bedre end ham/hende?

– Med den nye aktivitet, vil der så være tid nok til bare at lave ingenting, være spontan, have legeaftaler eller hjælpe med f.eks. huslige pligter ved siden af? Disse aktiviteter styrker også barnet.

Starter barnet for tidligt og ikke kan finde ud af reglerne eller det motoriske, kan det resultere i, at barnet får en dårlig oplevelse. Og det kan gøre barnet usikker over for fremtidige aktiviteter.

Prøv jer frem og undersøg forskellige fritidsaktiviteter

Når du har overvejet ovenstående, kan I sammen drøfte hvilke aktiviteter, der passer til netop dit barn. Bare fordi alle kammeraterne går til fodbold, er det ikke ens betydende med, at dit barn ønsker det samme. Selv om storebror kan ramme fjerbolden med badmintonketsjeren, og han synes, det er fedt, så er det ikke sikkert, at det gælder for lillesøster.

Nogle børn er gode til at være blandt mange andre børn, nogle er ikke. Her er det vigtigt at sætte barnets behov først og tage udgangspunkt heri. Fodbold har 22 spillere på banen, hvor der i tennis kun er to eller fire. For nogle børn er 21 andre børn alt for mange at forholde sig til på én gang, og så er fodbold ikke noget for dem.

Det er bare at undersøge, hvad der fungerer – god fornøjelse med fritidsaktiviteterne!

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere
Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere

Det er en helt særlig dag i Danmark! Vi fejrer nemlig en række mennesker, som gør en helt speciel in...

Ruben Samuel Sørensen 05-10-2019
Sådan oversætter du et ord på 2 sekunder!
Sådan oversætter du et ord på 2 sekunder!

Kender du det, når du læser en artikel og støder på et ord du ikke forstår, men ikke kan overskue at...

Ruben Samuel Sørensen 20-07-2016
Hvad er forskellen på kvote 1 og 2?
Hvad er forskellen på kvote 1 og 2?

Der kan være mange årsager til, at man ikke har fået det karaktergennemsnit, som man havde håbet på....

Ruben Samuel Sørensen 24-06-2016
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90