Landet over er de sidste par dimissionsfester overstået for alle 9. klasser. Mange af disse elever skal videre på gymnasiet. Men hvad er egentlig den store forskel, og hvad skal man forberede sig på?
Mange gymnasier forsøger at gøre overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet så blød som mulig. Dette sker bl.a. gennem grundforløb. Her bliver niveauet mange steder tilpasset så alle fra folkeskolen kan få en god start. Men dog er der alligevel nogle slående forskelle.
Stor forskel på folkeskolen og gymnasiet
Først og fremmest skal man forberede sig på, at man i gymnasiet skal stå for de fleste af tingene selv. I folkeskolen kan man have været vandt til at der var et løbende samarbejde mellem skolen og ens forældre, og at skolen tog sig godt af en. På gymnasiet har man i høj grad ansvar for egen indlæring.
En af de ting som mange tidligere folkeskoleelever skal vende sig til, er at man på mange gymnasier ikke bliver i det samme klasselokale. Ydermere er der ikke er nogen klokke til at fortælle en hvornår timen slutter – og måske endnu vigtigere – hvornår timen starter. Man er nødt til selv at holde sig orienteret om hvilket lokale man skal være i. I starten kan dette måske virke forvirrende. Men når først man har lært tiderne at kende og lært at følge efter de andre til næste lokale, skal det hele nok løse sig af sig selv.
Gymnasiet: Ansvar for egen læring
Et andet faktum ved gymnasiernes ”ansvar for egen indlæring”-princip er, at man i teorien selv bestemmer, hvilke timer man møder op til. Dog er det selvfølgelig vigtigt at møde op til alle de timer man kan, da mange ting kun bliver gennemgået én gang. Ens fravær fra undervisningen bliver ikke længere angivet i en protokol. Det bliver i stedet angivet i en procentsats af hvor meget af tiden du har været væk. Men på næsten alle gymnasier får det visse konsekvenser allerede når man kommer op på 10 – 15% fravær. Jo højere fraværsprocenter, jo større bliver konsekvenserne. Mange nye gymnasiestuderende vil opleve, at man ret hurtigt kan komme op på de 10% fravær. Har man har for meget ”hyggefravær” og man en dag bliver syg i en længere periode, vil det også have store konsekvenser. Derfor er den en god idé at holde ens fravær så langt nede som muligt. Bare to ugers fravær kan få en op på 10%, og når først man når op over det, begynder mange gymnasier at kigge efter, hvad fraværet skyldes.
Afleveringer
En anden ting at vende sig til er, at alle afleveringer foregår elektronisk, og alle afleveringer skal afleveres inden et bestemt tidspunkt. Ofte ligger dette tidspunkt mellem 22:00 og lige før midnat. Derfor kan man ikke være oppe hele natten og lave sine afleveringer. Hvis man ikke får afleveret sine afleveringer inden afleveringsfristen, vil man få skriftlig fravær. Dette tæller sammen med i ens fysiske fravær. Og det skriftlige fravær kan ramme meget hårdt, alt efter hvilken opgave det er man ikke får afleveret.
Fortvivl ikke
Dog skal man ikke frygte alle disse nye ting, som man skal sætte sig ind i. Mange gymnasier bruger meget tid på at eleverne skal vende sig til gymnasiet. Også lærerne prøver så vidt muligt at hjælpe. Ofte kan det være svært lige i starten at vende sig til hvordan tingene foregår på gymnasierne – især med hensyn til opsætning af afleveringer. Der kan det betale sig at være ude i god tid, og få hjælp fra lærere eller lektiecafeer. Ofte bruger lærere gerne tid på at informere eleverne om visse emner, hvis de er blevet bedt om det. Derfor er gymnasiet selvfølgelig noget man skal blive ved med at se frem til. Man skal ikke blive skræmt væk af de forandringer der er i forhold til folkeskolen. Oftest vil man langsomt selv vende sig til denne måde at gå i skole på. Hurtigt kan man fokusere på det vigtige – at få styrket ens faglige kompetencer og få forberedt sig på evt. videreuddannelse