Deadlines – og hvordan du håndterer dem

Af Ruben Samuel Sørensen 19-10-2016
Deadlines – og hvordan du håndterer dem

I både folkeskolen, gymnasiet og ikke mindst på universitetet har du rigtig mange deadlines i form af opgaver, der skal afleveres, og ikke mindst eksaminer, der skal bestås. Men hvordan håndterer du dem, så de ikke vokser dig over hovedet? Sådan at du ikke hver gang ender med at sidde og lave tingene i sidste øjeblik. Der er især to ting, man skal tage stilling til.

Hvordan arbejder du bedst op til deadlines?

For det første: Hvordan arbejder du bedst? Arbejder du allerbedst under pres? Det kan sagtens være, at du tænker (eller bilder dig selv ind), at du arbejder allerbedst under pres. Men det er faktisk de allerfærreste, der arbejder bedst på denne måde. Så overvej lige en ekstra gang, om det er hensigtsmæssigt, at du altid får lavet tingene lige op til deadlines. Hvis du rent faktisk arbejder allerbedst under pres, så fortsæt endelig med at lave alting i sidste øjeblik, men det er sjældent, at det rent faktisk giver det bedste resultat.

Tænk også over, hvilket tidspunkt af dagen du arbejder bedst på. Er du en natteravn eller en early bird? I forhold til opgaver som f.eks. 3.g’ernes kommende SRP eller 2.g’s SRO er det rigtig godt at gøre sig nogle overvejelser i forhold til, hvordan du strukturerer din tid – og om det er smart altid at lave tingene tæt på deadlines. Hvis du er et morgenmenneske, er det jo ikke hensigtsmæssigt, hvis du altid ender med at lave dine afleveringer klokken to om natten.

Deadlines nås med planlægning

Den sidste ting, som er rigtig god at overveje i forbindelse med deadlines, er planlægning. Hvis du ved, at du i løbet af en måned har 4-5 afleveringer, og deres afleveringstidspunkter ligger tæt på hinanden, er det en rigtig god idé at få planlagt din tid, så du ikke ender med at skulle lave alle fem afleveringer inden for en uge. Sæt god tid af til de afleveringer, du ikke er så god til, mens du sætter mindre tid af til de afleveringer, som du ved, du er god til. Er du f.eks. en haj til matematik, skal du måske sætte mere tid af til den danske stil.

Så for at opsummere: Find ud af, hvordan og hvornår du arbejder bedst, og planlæg din tid, så du ikke ender med at lave alting i sidste øjeblik.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere
Lærernes dag: Hurra for alle verdens undervisere

Det er en helt særlig dag i Danmark! Vi fejrer nemlig en række mennesker, som gør en helt speciel in...

Ruben Samuel Sørensen 05-10-2019
Pause og planlægning
Pause og planlægning

Du sidder midt i læsningen op til din mundtlige dansk eksamen. Du er presset, og du syntes efterhånd...

Ruben Samuel Sørensen 16-06-2016
Der var engang hvor…
Der var engang hvor…

… Gymnasiet var skarpt opdelt mellem sproglige og matematiske studenter. Dengang skulle man altså al...

Ruben Samuel Sørensen 30-08-2016
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90