Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Smilla, og jeg er studerende på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Jeg har fagene dansk, engelsk og billedkunst for indskolingen. Jeg er i praktik én gang om ugen i en 3. klasse, så jeg kender til de krav og opgaver, eleverne møder i skolen.
I mine to sabbatår arbejdede jeg i en institution, hvor jeg primært var i børnehaven, men også i vuggestuen. Jeg har bl.a. arbejdet med storegruppen og hjulpet dem med at blive klar til skolestart. Nu arbejder jeg i en anden institution, og jeg har derfor erfaring med børn i alderen 0-10 år.
I min fritid spiller jeg klaver og synger. Derudover er jeg kreativ – jeg kan godt lide at tegne og male.
Jeg er villig til at mødes på biblioteker eller online, hvis det er nemmest. Jeg ser frem til at møde dig! :-)