Jeg er nyligt uddannet cand.mag. i Historie fra AU med tilvalg i Film og Medier. Jeg har undervisningserfaring som lærervikar i folkeskolen og har som handicaphjælper og omsorgspædagogmedhjælper erfaring med at arbejde med en bred vifte af mennesker med vidt forskellige behov.
Min tilgang til undervisning fokuserer på at skabe trygge rammer, der faciliterer den enkelte elevs personlige og faglige motivation ved at inddrage deres egne tanker og idéer og tage deres perspektiver alvorligt. Jeg tror på, at imødekommenhed og nysgerrighed over for elevens egne styrker og interesser bidrager til en meningsfuld og motiverende undervisning.
Man kan komme langt med et smil og godt humør, og mit relationsarbejde bygger på gensidig respekt, anerkendelse og åbenhed. Der skal være plads til sjov og humor, samtidig med at fagligheden bibeholdes.
Min ambition er at kunne gøre en forskel ved at være med til at danne og forberede unge mennesker på deres vej videre i livet – både fagligt, socialt og menneskeligt.
I min fritid følger jeg meget med i fodbold (KSDH). Jeg interesserer mig meget for film, musik og videospil. Jeg er meget socialt anlagt og ses ofte med venner til aftensmad eller, når jeg nørder fantasiverdener med min Dungeons & Dragons-brætspilsgruppe.