Hej og velkommen til min profil!
Hvem er jeg:
Jeg hedder Simone. Jeg er et optimistisk, tålmodigt og empatisk menneske, som er meget engageret i de ting, der interesserer mig. Jeg bruger en stor del af min tid på at læse bøger; det kan være alt fra krimi til fantasy. Udover at læse nyder jeg at være kreativ: tegne, male, scrapbog, hækle, knytte og lave perler. Jeg elsker også at spille brætspil med mine venner. Jeg får hurtigt interesse for nye ting og har tidligere gået til fodbold, atletik, gymnastik, dans, klatring og ridning. I dag går jeg til spejder og kører mountainbike.
Jeg har en meget stor kærlighed for dyr, har arbejdet med landbrugsdyr siden jeg var 11 år og har haft flere forskellige kæledyr gennem årene.
Hvorfor jeg er lektiehjælper:
Jeg har selv prøvet at stå i en situation, hvor læring føltes uoverskuelig. Dette har givet mig motivation for at hjælpe andre, der står i en lignende situation, så de kan få en mere positiv og sjov skolegang. Jeg finder selv stor glæde i at lære nye ting, men det kræver også, at man har nogle engagerede undervisere, der kan gøre det spændende.
Undervisning- og motivationsmetoder:
Som underviser er jeg meget opmærksom på, at elever lærer på forskellige måder. Derfor vil jeg tilrettelægge undervisning, så godt jeg kan, for at imødekomme den enkelte elevs behov. Eleven har altid mulighed for at sige til, hvis der er noget, de ikke forstår, og så vil jeg omformulere eller forklare stoffet på en ny måde. Ligeledes varierer motivationen fra person til person, og jeg bestræber mig på, at eleven får anerkendelse for deres gode arbejde og skabe et motiveret læringsmiljø. For nogle kan motivation skabes gennem små belønninger, som for eksempel klistermærker, mens andre motiveres af fejring af selv de små succesoplevelser eller mere selvstændighed ved at give eleven valgmuligheder og indflydelse.
Erfaringer og kompetencer:
Jeg er meget pædagogisk i min tilgang til undervisningen. Jeg har tidligere været ansat i en SFO, hvor jeg lavede krea-værksteder for børn i 0.-3.klasse.
Det at lære fra mig er en naturlig del af min hverdag. Jeg er spejderleder to gange om ugen, her planlægger jeg spejdermøder, der lærer børnene forskellige færdigheder og at samarbejde. Derudover har jeg undervist børn i landbrug på en landbrugsskole.
Til daglig er jeg i gang med en HTX-uddannelse, hvor jeg har studieretningen Geovidenskab A (Fysik B & Naturgeografi B) og Matematik A. Jeg har erfaringer med at undervise ordblinde, og har kendskab til Nota og IntoWords.