Hej og velkommen til min underviserprofil!
Som underviser lægger jeg vægt på både det faglige og det relationelle. Jeg tror på, at læring sker bedst, når eleven føler sig set og mødt på sit eget niveau. Derfor tilpasser jeg altid min undervisning til den enkelte – nogle lærer bedst gennem konkrete eksempler, andre ved at dele stoffet op i mindre overskuelige dele. Mit mål er altid at give eleverne de rette værktøjer, så de ikke blot forstår stoffet, men også får styrket deres selvtillid og lyst til at lære. Jeg lægger vægt på et trygt læringsrum, da jeg tror på, at dette giver de bedste forudsætninger for god læring.
Jeg har tidligere undervist primært i dansk, engelsk, matematik og tysk. Det har for mig været ekstremt givende at arbejde med forskellige elever og derigennem forstå, hvad der lige netop motiverer den enkelte til at nå deres mål. Dertil har jeg deltaget i foreningen Videnskabsklubben som senior mentor to år i træk, hvor jeg har opnået erfaring med at planlægge, strukturere og formidle større undervisningsforløb.
Jeg motiveres af at vække nysgerrighed og glæde ved læring, og for mig er det inspirerende at se, hvordan børn og unge kan få et nyt og mere positivt forhold til et fag eller til skolen gennem succesoplevelser, der viser dem, at de kan mere end de selv havde forestillet sig.
Som person er jeg nysgerrig, tålmodig og engageret – egenskaber, jeg også tager med ind i min undervisning. I min fritid elsker jeg at fordybe mig i bøger, både klassisk litteratur og fantasy. Jeg nyder også at spille og se fodbold, ride, lave mad og tilbringe tid med min familie og mine veninder.