Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er cand.mag. i anvendt filosofi med historie som sidefag, hvor jeg dimitterede i sommeren 2023. Selvom mit akademiske hovedemne er etik, så har jeg som en generalist en masse viden indenfor en bred vifte af emner som jeg ville elske at dele og diskutere med andre. Som fagfilosof er jeg desuden øvet i logik og filosofisk rådgivning som et alternativ til den klassiske hjælpesamtale, der byder på rige muligheder for at udgrave og klargøre betydningsfulde begreber i mellem to ligeværdige medmennesker.
Jeg er af natur et roligt og omgængeligt menneske, som er fordomsfri og nysgerrig på at lære nyt. Som et overvejende hjemligt menneske, trives jeg som en familiefar i hjemmet sammen med min kone Sara og vores to skønne drengebørn, Bjørn og Arn, som er henholdsvis 4 år og 1 år gammel. Jeg nyder i særdeleshed computerspil, litteratur, musik og vandring, hvor jeg som en hobby engagerer mig i det virke, som Hjemmeværnet tilbyder.
Jeg glæder mig til at møde dig!