Hej, derude!
Mit navn er Yasser, jeg er jurastuderende på Københavns Universitet.
Jeg kommer med en baggrund, der er broget fra start, da jeg er født i Afghanistan, opvokset i Nordjylland og nu bosat på Vesterbro i København. Min livserfaring spænder også noget bredt, da bl.a. har været tjener, skraldemand, pædagogmedhjælper, skribent, podcastvært, filmanmelder, rådsmedlem i Undervisningsministeriet og lokalpolitiker i Københavns Kommune.
Jeg har taget en længere omvej i min uddannelsesrejse, så det er kun tre år siden, at jeg blev færdig med et 2-årig udvidet HF-forløb på Frederiksberg HF, hvorfra jeg dimmiterede med 11,2 i karaktergennemsnit. Diversiteten i fagene på en gymnasial uddannelse var enormt interessant for mig, og selvom jeg elsker at studere jura, så kan et universitetspensum ofte blive lidt for ensartet, så jeg er bl.a. her på GoTutor for at genbesøge alle de fag og interessante emner, jeg havde berøring med under min ungdomsuddannelse og i folkeskolen, hjælpe mine elever godt på vej, vise dem de fif, som jeg havde stor gavn af og ikke mindst hvor fantastisk givende og dannende en ungdomsuddannelse kan være, når man har de rette forudsætninger for at få det meste ud af undervisningen.
Slutteligt vil jeg bemærke, at jeg taler dansk, engelsk og farsi flydende, og at jeg er diagnosticeret med ADD, hvorfor jeg muligvis vil have lettere ved at sætte mig ind i de udfordringer, som tosprogede elever og elever med opmærksomhedsforstyrrelser, og jeg vil kunne dele mine egne strategier og redskaber, der har hjulpet mig igennem uddannelsessystemet.
Jeg glæder mig til at møde jer!