Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Helene og jeg bor i Holstebro, hvor jeg læser til lærer på VIA. Jeg er meget positiv og sætter stor pris på god musik og lækker mad. Derudover kan jeg også godt lide at være kreativ, og jeg blandt andet hækler og læser lidt i min fritid.
Jeg er meget ansvarsbevidst og gør meget ud af at hjælpe, hvor jeg kan. Da jeg var yngre, hjalp jeg ofte mine søskende med deres lektier, og jeg oplevede den fede følelse af at kunne hjælpe dem til at forstå det, de havde svært ved. Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper i 3 år, og har stor erfaring med relationsarbejdet, som jeg mener er utroligt vigtigt for at kunne danne tillid og skabe en god undervisning. Jeg stræber efter at være en lektiehjælper, som kan give følelsen af at lykkedes med noget, som man synes er svært.
Jeg glæder mig meget til at møde min næste elev!