Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Ellen, og jeg bor i København. Jeg er en åben og engageret underviser, der brænder for at hjælpe elever med at finde motivation, forståelse og selvtillid i deres fag.
Jeg studerer på Københavns Professionshøjskole på læreruddannelsen på mit tredje år med hovedfagene Engelsk, Religion og Idræt. Derudover har jeg erfaring med pædagogik samt børne- og ungdomsarbejde, hvilket gør mig særligt opmærksom på, hvordan undervisning kan tilpasses den enkelte elevs behov.
Som underviser skaber jeg en tryg og motiverende læringsatmosfære, hvor eleverne føler sig set og støttet. Jeg tilpasser min undervisning, så den passer til elevens læringsstil og niveau. Jeg lægger vægt på at gøre stoffet interessant, relevant og engagerende, og jeg opmuntrer altid til refleksion, så eleven ikke bare lærer udenad, men forstår og anvender viden aktivt.
Hvad kan jeg hjælpe med?
- Eksamenstræning & skriftlige opgaver – Jeg hjælper med struktur, argumentation, analyse og opgaveskrivning, så du kan få dine tanker formuleret klart og præcist.
- Prøver & testforberedelse – Har du en vigtig prøve foran dig? Jeg kan hjælpe dig med at forstå kernestoffet, lave noter, træne opgavetyper og styrke din selvtillid.
- Lektiehjælp – Har du svært ved et bestemt emne? Jeg forklarer tingene på en måde, der giver mening for dig, og vi arbejder sammen om at finde den bedste læringsstrategi.
- Faglig sparring – Jeg kan hjælpe med analyse, tekstforståelse, skriftlige fremstillinger og grammatik i dansk og engelsk. Hvis du har brug for støtte i religion eller psykologi, kan jeg også vejlede i begreber, temaer og diskussionsteknik.
I min fritid er jeg en aktiv softballspiller og spiller på det danske damelandshold. Jeg elsker også fantasybøger og -film og er stor fan af græsk mytologi – især universet omkring Percy Jackson! Derudover interesserer jeg mig for anime og superhelte, hvilket gør, at jeg ofte finder kreative måder at forbinde faglig læring med elevernes interesser.
Jeg er lektiehjælper med GoTutor, fordi jeg elsker at se elever vokse, få aha-oplevelser og opnå succes i deres fag. Uanset om du har brug for eksamenstræning, lektiehjælp eller faglig sparring, finder vi sammen en metode, der fungerer for dig.
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig! 😊