Hej, mit navn er Cille! Jeg er bachelorstuderende på 5. semester i Nordisk sprog og litteratur (dansk) med tilvalg i engelsk på Aarhus Universitet.
Jeg har 3,5 års erfaring som pædagogmedhjælper, og har derfor god erfaring med børn og unge. Som person er jeg glad, tålmodig og meget nede på jorden. Jeg værdsætter en god og tillidsfuld relation, hvor ingen spørgsmål er forkerte. Derfor vil jeg yde mit bedste for, at vi sammen skaber en tæt relation, hvor eleven føler sig tryg.
Jeg er lektiehjælper, da jeg ønsker at være en positiv hjælp til lektier, der måske kan føles svære eller uoverskuelige. Mit ønske er, at jeg kan være med til at skabe succesoplevelser, hvor eleven føler sig set.