Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en vidensbegærlig kvinde, som altid har været glad for at studere. I min fritid har jeg altid opsøgt viden gennem diverse podcast, fagbøger og fordrag. Jeg elsker at være social, både gennem foreningslivet og ved at holde nær kontakt med venner og familie. Jeg er til tider en lidt skæv eksistens, og har stor empati med dem som på samme måde ikke helt passer i samfundets kasser.
Jeg har gennemført en samfundsfaglig STX med Engelsk A og Samfundsfag A. Mit fokus er især på det engelske. Selvom vi konstant modtager input på engelsk gennem kultur, er det ikke det samme som at bruge det aktivt, og være komfortabel i både sin udtale og grammatik. Jeg vil gerne skabe et trygt rum til at udforske dette. Jeg er også komfortabel med at undervise i dansk; hvad enten det er fortolkninger, stile eller den altid trælse grammatik.
Jeg har tidligere undervist folk med en anden etnisk baggrund i forbindelse med mit arbejde hos Dansk Flygtningehjælp, hvor jeg bl.a. hjalp dem med deres dansklektier. Som underviser har jeg fokus på at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at være sig selv imens man lære. Jeg er også vedholdende - jeg tror på den enkelte, og vil gerne have dem til at tro på dem selv, og se hvad de kan opnå ved at blive ved med at prøve. Jeg er entusiastisk, og spreder denne stemning i rummet når jeg underviser.
OBS: Jeg har erfaring med angst og er derfor god til at håndtere elever med denne udfordring.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!