Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Hannah og jeg er lektiehjælper her hos GoTutor. Til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Egaa gymnasium, hvor jeg har studieretningen Matematik A / Musik A. Jeg interesserer mig for musik og kan lide at spille både selv og med mine venner. Udover det er jeg en meget social person, der trives i andres selskab.
Som underviser vil jeg gøre mit bedste for at skabe et godt og trygt undervisningsmiljø, hvor eleven kan føle sig tilpas. Jeg vil selv sige, at jeg er en meget hjælpsom person, og jeg vil forsøge at hjælpe eleven på vej ved at forklare tingene på en forståelig måde, hvor målet er at løfte og engagere eleven.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil lære fra mig og hjælpe, hvor jeg kan. Jeg ønsker at gøre undervisningen mere overskuelig og se eleven lykkedes.