Mit navn er Johanne. Til daglig elsker jeg at hækle og strikke, og at være sammen med mine venner og veninder. Jeg er et meget ordentligt menneske, der altid sørger for at have styr på tingene og overholder aftaler.
Som lektiehjælper hos GoTutor vil jeg gøre mit bedste for, at eleven lærer noget ved hvert møde og gøre hvad jeg kan for at imødekomme elevens behov. Det er vigtigt for mig, at eleven føler sig både tryg og tilpas under undervisningen. Derudover er jeg altid klar til at møde udfordringer og tage ansvar, når der er brug for det.
I 10 år har jeg været spejder og har haft 3 år som spejderleder for 0.-1. klasses spejdere. Dette har givet mig et indblik i at holde overblik og være den, der har ansvaret. Det med at tage ansvar er altså hverken noget nyt for mig eller noget, jeg er bange for. Det har derudover lært mig at finde på spændende og kreative måder at lære fra mig på, så selv de mindste kan være med og synes, det er sjovt samtidig med at de får noget ud af det.