Hej, mit navn er Anna, jeg tager på nuværende tidspunkt et sabbatår, hvor jeg derfor gerne vil studere enten fysik eller farmaci på universitet.
Det er vigtigt for mig at læring skal være sjovt, interessant, og vedkommende for en god forståelse inden for de specifikke fag - Dette kan oftest, ifølge min egen erfaring, gøres ved at finde ud af, hvor vedkommende har et hængeparti inden for det specifikke fag, og få styr på dette gennem tålmodig forklaring og øvelser.
Dernæst er jeg også meget vant til at hjælpe andre som eksempelvis klassekammerater, venner og mine 2 yngre søskende (Min lillebror på 16, og søster på 11), som jeg ofte hjælper med at gennemgå skolearbejde.
Grunden til at jeg er lektiehjælper ved GoTutor, er primært for at hjælpe andre med fag, som jeg personligt finder meget spændende og interessante. Det er fag som langt de fleste kan have besvær med, og derfor vil jeg gerne prøve at hjælpe så andre også kan få glæde indenfor de fag, eller opnå mere forstårelse.
Nogle af mine yderligere kompetencer ville inkluderer:
- Jeg er selv ordblind, og ved hvordan man anvender langt de fleste ordblinde værktøjer, samt har en god forståelse for, hvad det vil sige at være ordblind.
- Viden og forståelse for forskellige særlige behov.
Som person, er jeg meget skoleorienteret, hvilket kommer af at jeg nok er ret så nysgerrig og elsker at lære om forskellige emner - især inden for naturvidenskab. Derudover interesserer jeg mig også for bøger, tegneserier og så tegner jeg ofte i min fritid. Personlighedsmæssigt ville jeg nok mene jeg er en meget rolig, tålmodig, organiseret, venlig og kreativ person.
Jeg glæder mig til at være din nye underviser
Bedste hilsner Anna :)