Hej og velkommen til min underviserprofil!
Om mig som underviser:
Jeg brænder for at dele min passion og glæde for spansk og engelsk, og jeg motiveres af at se andre udvikle sig og overvinde de forhindringer, de møder. Som underviser ønsker jeg at skabe et trygt og støttende læringsrum, hvor eleven føler sig set og tør stille spørgsmål. Jeg tror på, at læring både skal være overskuelig og motiverende, især i de fag, der kan føles svære eller kedelige. Netop derfor har jeg valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg finder stor værdi i at gøre en forskel i elevernes hverdag og hjælpe dem til succesoplevelser.
Min undervisningsmetode:
Jeg tilpasser undervisningen efter den enkelte elevs behov og niveau. Det kan for eksempel være gennem konkrete eksempler og små delmål, der gør det lettere at opleve succes. Jeg lægger vægt på variation og på at gøre læringen sjov og meningsfuld, så eleven får lyst til at lære mere og føler sig motiveret til at udvikle sig.
Hvem jeg er som person:
Som person er jeg tålmodig, imødekommende, venlig og engageret. Derudover er jeg også meget positiv og lattermild, og sætter stor pris på at være sammen med familie og venner. I min fritid holder jeg af at fordybe mig i forskellige interesser som sprog, kultur, læsning og gymnastik.