Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Noah, og jeg er en social og åben person. I min fritid kan jeg godt lide at træne i fitness samt hænge ud med mine venner og kæreste.
Da jeg gik på gymnasiet havde jeg det faglige overskud til at hjælpe mine klassekammerater med diverse fag, hvilket blandt andet har givet mig en dybere forståelse for dem og deres faglige udfordringer. Jeg kan godt lide at bruge virkelige eksempler, eller danne analoger, så det er nemmere at forstå det faglige.
Jeg er lektiehjælper fordi jeg synes det er spændende at lære fra mig, og fordi jeg mener at alle kan lære - det handler bare om at fordybe sig og finde en interesse for faget, også selvom man som udgangspunkt måske finder det kedeligt eller svært.
Jeg glæder mig til at møde dig!