Jeg hedder Cecilia og er lige blevet færdig med min gymnasielle uddannelse (STX) på Odder Gymnasium. Dette betyder dog ikke at jeg ikke er erfaren nok til at undervise;) Jeg voksede op med at snakke engelsk og spansk, hvormed jeg specialiserer mig i at undervise i de to fag. Efter at have gennemført gymnasiet, ved jeg hvordan undervisningen er struktureret og hvilke krav der bliver stillet i de to fag. Derfor kan jeg hjælpe dig med at dygtiggøre dig indenfor de to fag og hjælpe dig med at forberede dig til en eksamen, aflevering eller større skriftlig opgave.
Undervisningen vil være struktureret efter den individuelle elev og elevens behov. Udgangspunktet kan enten være i en konkret aflevering, lektier eller eksamensforberedelse. Derudover kan jeg give eleven forskellige strategier for at forbedre sig i det pågældende fag. Jeg kan også læse med korrekturlæsning eller samtaleøvelse.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor for at afhjælpe de udfordringer som mange oplever ved sprogfag i skolen. I min egen skoletid har jeg selv oplevet at være meget frustreret over diverse fag, hvor jeg ville ønske jeg havde haft en personlig lektiehjælper, som kunne hjælpe mig. Derfor er jeg meget engageret i at lære fra mig:)