Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Kamille, og jeg er tutor i matematik, dansk og engelsk på alle niveauer, folkeskole såvel som gymnasie, og så underviser jeg også i fransk på begynder niveau og filosofi på C-niveau i gymnasiet. Jeg blev student med et snit på 10,2, og har derfor godt styr på det faglige.
Udover min gymnasiale uddannelse, så arbejder jeg i øjeblikket som personlig assistent til en matematiklærer, og bruger derfor ca. 6 timer om ugen i et klasseværelse, hvor jeg hjælper til med matematikundervisningen, og går rundt og hjælper eleverne med de ting de har svært ved. Det er et arbejde jeg virkelig nyder, og gerne vil tage med videre, blandt andet som tutor.
Jeg møder op med et smil, og er altid klar til at hjælpe. Jeg er blevet beskrevet som god til at forklare, og stræber efter fælles forståelse. Jeg tror på at noget af det allervigtigste i undervisningssammenhæng, er et godt undervisningsmiljø, hvor alle parter føler sig trygge, og ved at det er ok at lave fejl.
Jeg prøver altid på at facilitere et godt forhold mellem eleven og mig, ved hjælp af tålmodighed og to lyttende ører.
Jeg er omstillingsparat, så hvis der er noget der ikke fungere som det skal, så er jeg klar til at finde på noget nyt, så vi hurtigst muligt kan få tingene op og køre igen, om det er det faglige der driller eller noget helt andet.
Jeg ved fra personlig erfaring at skole nogle gange kan være noget rigtigt møg, især hvis man ovenikøbet kæmper med mentale udfordringer, og jeg føler derfor at jeg kan bringe et unikt perspektiv til undervisningen, hvis det er det der er brug for.
Jeg bruger meget af min fritid på at læse, og så hækler jeg på livet løs, og føler at det har hjulpet mig meget med min tålmodighed og indre ro. Jeg bruger desuden også meget tid i naturen, jeg cykler og vinterbader, og sejler kano når jeg kan komme til det.
Jeg elsker en god historie, både dem jeg selv finder på, og dem jeg læser i bøger, og så har jeg to snotforkælede katte, der får næsten alt hvad de miaver efter.
Jeg elsker at grine, og har bestemt ikke noget imod at bringe lidt humor med til undervisningen, vi er jo alle bare mennesker, og et godt grin kan være med til at løfte stemningen, og gøre tingene en smule nemmere.