Hej og velkommen til min underviserprofil - mit navn er Silja!
Som underviser er jeg fleksibel, tålmodig og kreativ i min tilgang. Jeg tror på, at undervisning skal tilpasses den enkelte elev, fordi vi alle lærer meget forskelligt, og derfor lægger jeg stor vægt på at finde den vinkel og metode, der giver dig den bedste læringsproces for dig.
Til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse, hvor jeg har matematik og samfundsfag som studieretningen sammen med filosofi og fransk. Derudover er jeg også optaget på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), hvor jeg dyrker mine faglige evner gennem spændende seminarer og aktiviteter. I løbet af min skoletid har jeg gået både på folkeskole og Rudolf Steiner skole, og jeg har derfor god indsigt i forskellige former for undervisning og oplevet forskellige tilgange til læring.
Som person er jeg rolig, nysgerrig og engageret. Jeg elsker at læse og skrive, og jeg bruger meget af min fritid på at spille violin, gå i haven og lytte til musik. Jeg interesserer mig for både politik og kunst, og jeg nyder at fordybe mig i emner, der giver mig nye perspektiver.
Jeg glæder mig til at møde dig!