Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Ida og jeg er en positiv, omsorgsfuld og tålmodig person. Til daglig læser jeg til socialrådgiver på 1.semester, da jeg har et stort ønske om at gøre en forskel for andre og hjælpe folk på rette vej. Derudover bruger jeg meget af min tid på at spille volleyball, træne og lave forskellige sjove ting med mine venner.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg ønsker at gøre en forskel for børn og unge og hjælpe med at skabe positive oplevelser i deres skolegang. Mit ønske er at motivere eleven og styrke troen på egne evner. Som lektiehjælper lægger jeg vægt på at skabe et trygt læringsmiljø, hvor eleven føler sig hørt og ikke skal være bange for at fejle. Undervisningen/ lektiehjælpen foregår i elevens tempo, og jeg forklarer gerne tingene mange gange, indtil det er helt på plads. Derudover vil jeg tilpasse undervisningen, så det passer til den enkelte elev, og tænke kreativt ift. hvordan forskellige opgaver kan løses.