Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Pauline og i øjeblikket, er jeg på mit andet sabbatår. Jeg er en udadvendt, smilende og engageret person, som altid har gået op i skole og læring – både min egen og andres. Jeg har det sidste år arbejder i en vuggestue/børnehave og har desuden erfaring med SFO-børn, hvilket har givet mig en god forståelse for børns forskellige behov og måder at lære på. Derudover har jeg været frivillig og backpacket en del i både Asien og Mellemamerika, hvilket har gjort mig både selvstændig, nysgerrig og god til at møde mennesker i øjenhøjde. I min fritid løber jeg, er kreativ og elsker at skrive – især digte og små tekster.
Jeg glæder mig til at kunne bruge min energi og mit engagement til at støtte og motivere elever som tutor!