Hej,
mit navn er Benjamin, og til dagligt studerer jeg erhvervsjura på Syddansk Universitet, hvor jeg skal til at påbegynde mit 5. semester. Jeg er en stille og rolig fyr, der er hviler i mig selv, og er meget tålmodig, når det kommer til at lære fra sig.
I min fritid styrketræner jeg, og ellers går tiden med venner, kæreste, koreansk selvstudie eller fodbold.
Jeg ved selv hvordan det kan være, at have svært ved et fag, man ellers interesserer sig for - og det kan være enormt frustrerende. Derfor er jeg opsat på at gøre mit for, at du kan føle dig selvsikker i det fag, du vil have hjælp til. Yderligere hertil har jeg selv erfaring med at undervise unge i mine nævnte fag, på Egholt skole i Sorø.