Hej, velkommen til min underviserprofil!
Jeg studerer Biokemi og Molekylærbiologi på kandidatniveau, hvor man får lært super meget omkring mange spændende emner indenfor naturvidenskab. Det foregår både praktisk i laboratoriet og teoretisk gennem videnskabelige artikler og bøger. En stor del af min uddannelse og mit læsestof er på engelsk, og jeg er derfor sprogligt stærk indenfor både dansk og engelsk.
Jeg nyder udfordringerne og stoffet, og ønsker at give denne passion for læring videre. Derfor mener jeg også, at et godt undervisningsmiljø skabes i fælleskab med eleven, idet ikke alle lærer på samme måde eller med samme hastighed. Nogen har brug for kigge på illustrationer eller at tegne koncepterne selv, mens andre har brug for forskellige forklaringer, hvor man angriber problemet fra flere vinkler.
Mine venner beskriver mig som en rigtig optimist, der er sprængfyldt med god energi. Jeg elsker at strikke, male og læse, men har nu heller ikke noget imod at se en god film eller to. Desuden har jeg været gennem en gamerperiode, som gør mig i stand til at være med på det meste af "gamer jargonen". Udendørsaktiviteter såsom gåture i det fri er en fast del af min rutine, hvilket også gør mig en stor tilhænger af udendørs læring.