Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Albert og jeg er i øjeblikket i gang med en STX-uddannelse, hvor jeg har studieretningen Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B. Jeg har altid haft en interesse for naturvidenskab og matematik, og jeg ser frem til at kunne hjælpe andre med at forstå og lære de fag bedre.
Jeg har også små søskende, så jeg er vant til at forklare ting på en simpel og tålmodig måde, der gør det lettere at forstå. Udover skolen går jeg meget op i styrketræning, vandsport og spiller gerne videospil i min fritid. Jeg er en rolig og tålmodig person, og jeg gør mit bedste for at skabe en behagelig og tryg atmosfære, hvor du kan lære i dit eget tempo.
Jeg glæder mig meget til at møde dig!