Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Malak, og jeg er en student, og jeg brænder for at hjælpe andre med at finde glæde ved læring. Mit mål er at opbygge en værktøjskasse af strategier med eleverne, der gør dem i stand til at lære selvstændigt og med større selvtillid. J
Som person er jeg tålmodig og dedikeret til det jeg laver, uanset om det er stort eller småt. Jeg elsker at læse, især skønlitteratur, når jeg ikke selv har travlt med lektierne. Derudover har jeg en stor interesse for matematik og har ofte hjulpet både søskende og venner, som ikke deler min entusiasme for faget. Jeg er også frivillig og hjælper tosprogede børn i mit lokalområde, hvor jeg bidrager til deres læring og udvikling.
Mit mål som lektiehjælper er at hjælpe så mange elever som muligt med at finde den samme glæde ved læring, som jeg selv har været så heldig at finde. Jeg ser meget frem til at møde dig!