Hej! Mit navn er Amalie.
Til daglig går jeg på Jesper Buchs iværksætterakademi på Niels Brock, her er dagligdagen fyldt med lærerig undervisning omkring iværksætteri, markedsføring, salg og meget mere. Vi lærer og bliver kastet ud i ting, der styrke vores kompetencer inden for bl.a. detail og handelsbranchen. Det er det jeg primært bruger mine hverdage på, derudover sætter jeg meget pris på at være sammen med mine venner og veninder, samt afslapningen engang imellem. Da jeg gik i folkeskole og på efterskole, var min helt store interesse naturfag og matematik, da jeg synes det var interesant at arbejde med projekter. Jeg deltog i 2022 i finalen i Unge Forskere.
Jeg har altid godt kunne lide at gå i skole, men samtidlige virkelig også kæmpet med nogle fag. Jeg tror alle har styrker og svagheder, og er gode til forskellige ting i skolen. Jeg tror på at man via at skabe en selvtillid selv i de fag man er mindre god til, kan bidrage med meget positivt. Og dem mener jeg skabes via små opture, og en følelse af faktisk at forstå en lille del af det man laver.
Jeg har altid været god til at lære fra mig, samt været god med mennesker. Jeg har arbejdet med at passe børn i et par år, jeg er vokset op med mange små børn i min familie, og vil generelt sige jeg er god til børn. Derudover så kan jeg lide at hjælpe folk, og kan se mig selv i et job, hvor jeg lære fra mig af mine styrker.