Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Malthe og jeg er i øjeblikket i gang med en HTX-uddannelse.
Vi lærer alle sammen på hver vores måde, og det er ikke altid at den måde ens lærer lærer fra sig på, er den man lærer bedst på. Derfor tilbyder jeg min hjælp til dem som søger hjælp til undervisningen. Jeg har selv nogle gange svært ved at forstå ting og lærer også ting på en anden måde end mine venner.
Fra folkeskolen gik jeg ud med stort set 10-taller i alle fag og har også en del 10-taller fra gymnasiet med at par enkelte 12-taller. Jeg er selv en meget åben person, og tidligere og nuværende lærere beskriver mig ofte som en alle kan arbejde sammen med. Jeg har selv mine egne kompetencer, som jeg er klar på at lære fra mig.
Jeg elsker at være kreativ, også fysisk, og det kan være i form af digte eller tegninger. Men også at være kreativ online, det kan f.eks. være noget grafisk design af reklamer, plakater osv. Et lille fun fact er at jeg i øjeblikket har kontaktet Carlsberg, da jeg har designet nogle prints til t-shirts. Venter i øjeblikket svar på om de kunne være interesserede.
Jeg glæder mig meget til at møde dig!