Mit navn er Sofie, og jeg blev student i 2023 fra Handelsgymnasiet i Sønderborg. Her havde jeg Dansk, Engelsk, Virksomhedsøkonomi og Afsætning som linje og læste Matematik ved siden af.
Jeg håber som lektiehjælper at kunne gøre læringen lettere og mere overskuelig for den enkelte elev. Alle lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo, og det er mit job som lektiehjælper at finde lige nøjagtig den metode, der fungerer for hver enkelt.
Jeg har før arbejdet på en efterskole, hvor jeg har været lektiehjælper for eleverne, både i rolige perioder og under større opgaver og til eksamenerne. Dette har givet mig et indblik i, hvordan man bedst muligt tilgår opgaven og løser den sammen med sin elev.
Mit job på efterskolen har givet mig en interesse for undervisning, og netop derfor er jeg blevet en del af teamet ved GoTutor.