Hej, mit navn er Liw.
Jeg er et smilende ungt menneske, som nyder at vejlede og motivere dem omkring mig. Jeg er netop (september 2024) startet på en bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur (dansk) på Aarhus Universitet, og efter to sabbatår nyder jeg at være tilbage på skolebænken. I sommeren 2022 fik jeg min STX studentereksamen, hvor jeg havde haft samfundsfag og engelsk som linjefag, og et ekstra tilvalg i form af tysk på højniveau.
I mellemtiden har jeg haft to sabbatår, hvor jeg har fået en helt masse erfaring. Efter min studentereksamen rejste jeg til Irland for at arbejde som au pair i en dansk/familie. Jeg boede fast hos familien, og passede tre søde børn i alderen 3-8. Jeg hjalp dem blandt andet med lektier og skolearbejde, og så var min opgave tilmed at styrke deres danske sprog. Efter 14 måneder i Irland rejste jeg hjem til danmark, hvor jeg fik arbejde som lærervikar på en folkeskole. Jeg fik hurtigt faste timer i både 1., 3., 4., 6., og 7. klasse, og var derudover tilkaldervikar for alle klassetrin. Jeg nød det meget, og var der i lidt over et halvt år, før jeg tog på højskolerejse.
Jeg har altid elsket alle aspekter ved at gå i skole, og som lektiehjælper ved GoTutor ønsker jeg, udover at tilbyde 1:1 hjælp og tid, at være med til at holde skole-gnisten i live, ved de som skulle være ved at miste den.
Andet erfaring i at vejlede og omgås børn og unge mennesker, består blandt andet i at jeg de seneste mange år nydt at agere træner for diverse børne- og ungdomshold i både fodbold og håndbold, hvoraf jeg også har tillært mig kompetencer såsom ansvar og vigtigheden af klar kommunikation. Alt imens jeg selv laver noget, som jeg elsker - nemlig sport.
Som underviser vil jeg mene, at jeg er kærlig, kreativ, ansvarsbevidst og tålmodig - og bevidst om, at tingene ikke altid lykkedes første, anden eller tredje gang.