Hej! Jeg hedder Julius, og jeg afsluttede min gymnasielle uddannelse for lidt over 2 år siden og er lige nu igang med mit 3. sabbatår. Primært har jeg brugt tiden på at rejse, være i livgarden og på at arbejde. Generelt er jeg altid frisk på at arbejde, er lærenem, pligtopfyldende, imødekommende og god til at lave flere ting på én gang. Jeg er af natur meget glad og udadvendt, og kan sagtens tåle humor, så man vil altid møde mig med et smil på læben. Jeg har altid været glad for at være aktiv igennem fodbold, løb, fitness og er derfor også vant til at arbejde hårdt. I min tid i livgarden har jeg udviklet disciplin og ansvar, da jeg ledte en gruppe på 6-10 personer, når vi skulle på vagt som “Post for gevær”.
Endvidere har jeg en lillesøster på 19 år, som jeg altid har taget mig godt af, og hjulpet når hun havde brug for hjælp til lektier. Jeg har også en lillesøster (6 år) og en lillebror (2 år). Jeg har således været i tilknytning til børn for det meste af mit liv, og har derfor ikke noget problem med den naturlige rummelighed og omsorgsfuldhed det kræver at have ansvaret for børn/unge.
Aktuelt har jeg arbejde på en folkeskole som lærervikar, som jeg er meget glad for. Her arbejder jeg både med de yngre og ældre elever, og får tit ros for min evne til, at strukturere timerne samt at have et godt overblik og en god forståelse for den enkelte elev. Jeg plejer at tage undervisningen i et roligt tempo, da det er særligt vigtigt for mig at vide, at alle er godt med - det er det jeg mener, er essentielt for et sundt og godt læringsmiljø.
Størstedelen af min familie har arbejde som enten folkeskolelærere eller gymnasielærere, og jeg har også selv en drøm om en dag at blive lærer. Jobbet som lektiehjælper er derfor motiveret af at få mere erfaring og læring men især også fordi, at jeg igennem lærervikar jobbet har opdaget, at jeg sætter stor pris på at hjælpe unge med det faglige.
Jeg glæder mig til at møde dig!