Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung fyr, som til daglig er softwarestuderende på SDU. Jeg har et solidt fundament i programmering og matematik, og jeg har erfaring med JavaScript, TypeScript, Java og Python. Jeg har selv bygget full-stack applikationer, spil og websites både under mit studie og i min fritid.
Som storebror til tre har jeg stor erfaring med at lære fra mig og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med dine faglige udfordringer uanset niveau.
I min fritid trives jeg med udfordringer – både mentale og fysiske. Uanset om det er bjergbestigning, at gennemføre over 200 faldskærmsudspring eller lave pull-ups med 50% af min kropsvægt, elsker jeg at udfordre mig selv. Udover kodning er jeg interesseret i klatring, spiller guitar, vandring og bjergbestigning.
Jeg ser meget frem til at møde min næste elev!