Jeg er en glad- og optimistisk underviser/lektierhjælper med en bred erfaring indenfor at undervise- og lektiehjælpe elever i forskellige aldersgrupper. Jeg har særligt erfaring med 8.-10 klasse, gymnasieelever fra 1g til 3g i fagene: dansk C-A niveau og mediefag C-A niveau.
Jeg har også undervist 10. klasse i dansk.
Jeg har i mange år undervist ved handelsskole EUD/EUX, hvor jeg underviste i fagene: dansk A- og C niveau og mediefag C-niveau.
Ud over det har jeg været SPS-læringsassistent i mange år, arbejdet med social-pædagogisk støtte. Jeg har hjulpet elever, som var ordblinde, og også elever med forskellige diagnoser, så som ADHD, ADD mm. Her var jeg både lektiehjælper- og underviser.
Jeg har erfaring med både online- og fysisk undervisning/lektiehjælp.
Mit fokus når jeg lektiehjælper er, at skabe et trygt- og anerkende rum, når eleven lærer.
Eleven jeg arbejder med, skal føle sig set og hørt. Hos mig må man altid gerne dele frustrationer- og glæder over fagene, lektierne og hvad der sker i ens hverdag.
Jeg sørge for at opbygge den fagligeviden sammen med eleven, og følger de lektier/materialer, som eleven har, og gerne vil få gjort færdige.
Jeg har en kandidatuddannelse i dansk- og filmmedievidenskab fra Københavns Universitet, og jeg har tidligere også undervist i både dansk- og Youtube-podcastproduktion ved Københavns Kommunes ungdomsskole.
Ud over at have undervist i mange år, så har jeg produceret live-radio & podcast. Jeg har medvirket i teaterforestillinger- og danset i mange år. Lige pt. er jeg gæsteanmelder i podcasten: Teaterbussen - radioanmeldelser af scenekunst.
Jeg glæder mig til at hjælpe med lektierne :-)