Mit navn er Rasmus, og jeg brænder for at hjælpe så mange unge som muligt, så de kan nå deres ambitioner. Jeg studerer en bachelor på DTU i kunstig intelligens og data, hvor jeg gennem dette studie og min tidligere skolegang har udbygget min viden inden for matematik og de naturvidenskabelige fag. I min fritiden er jeg meget engageret i at finde ny viden, hvilket har betydning for mit studie, men også for min store interesse for historie. Ellers spiller jeg fodbold med vennerne og lidt guitar her og der.
Jeg mener, at jeg har opbygget de nødvendige kompetencer for at støtte eleverne i deres faglige udvikling. Jeg forstår også, at hver elev er unik, og at tilpasning i kommunikation og tilgang efter den enkeltes behov er nødvendig. Min tilgang er at skabe et trygt og venligt miljø, hvor elever tør stille spørgsmål og udfordre sig selv. Der findes ingen dumme spørgsmål!
Udover min faglige viden er jeg en meget tålmodig og altid optimistisk person. Jeg er ordblind, hvilket jeg er meget åben omkring. For eksempel holdt jeg i gymnasiet foredrag for de fleste af skolens undervisere om, hvordan det er at være ordblind, samt hvordan det er at bruge de tilgængelige hjælpemidler. Det har givet underviserne en større indsigt i, hvordan det kan være for en med ordblindhed at gå på et gymnasium.
Jeg tror på, at med den rette støtte og vejledning kan alle få glæde ved læring.