Jeg er netop blevet færdig med min bachelor i medicin og har nu taget et pauseår for at finde mig selv og genopdage mine interesser. Jeg elsker at være kreativ, for eksempel ved at strikke ting til min lille niece, og jeg nyder at tilbringe tid med venner og familie. Jeg trives i en hverdag med højt tempo og kan godt lide at have mange bolde i luften.
Jeg vil beskrive mig selv som en åben og glad person, der er klar til enhver udfordring. Jeg arbejder selvstændigt og får altid tingene gjort. Jeg er ikke bange for at tage fat og gør altid mit bedste, uanset hvilke arbejdsopgaver jeg står overfor. Jeg har en høj arbejdsmoral og disciplin, som har hjulpet mig med at klare mig godt i skolen. Jeg har altid haft glæde af at hjælpe andre og kan rigtig godt lide at arbejde sammen for at skabe det bedst mulige resultat. Nu, hvor jeg har mere tid til rådighed, vil jeg gerne bruge denne mulighed til at hjælpe unge mennesker som lektiehjælper.
Jeg vil skabe en god undervisning ved at etablere et trygt miljø, hvor eleven tør udtrykke sin tvivl og stille spørgsmål uden frygt. Jeg vil gøre alt for at gøre læring sjov og forsøge at forklare ting så forståeligt som muligt. Undervejs vil vi fejre de små sejre og bygge videre på dem. På medicinstudiet har jeg opdaget, at jeg selv lærer bedst gennem grafiske fremstillinger og figurer, så det vil jeg bruge i min undervisning.