Hej med jer! Jeg hedder Julie og går til dagligt ude på HHX. Som person er jeg utroligt udadvendt, snaksagelig. Jeg har altid et smil på læben, og er en glad og positiv pige. Jeg blev i 10 klasse diagnosticeret med ADHD, hvor jeg derefter startede på medicin for at hjælpe mig i min hverdag. Jeg har derfor også selv gennem mange år haft rigtigt svært med det faglige, hvor medicinen har hjulpet mig til at udvikle mig i det faglige.
Udover det så er jeg meget social og vil altid gerne give en hjælpende hånd hvor jeg kan. Jeg er generelt utroligt kreativ, så jeg er derfor i god stand til at skabe en god undervisning, som ihvertfald ikke bliver spor kedelig! Måden jeg skaber en god undervisning på, er at forklare tingene på nye måder, og på en stille og roligt måde sammen med dig, arbejde på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. Det kan være i form af f.eks. forskellige arbejdsopgaver, som er motiverende og udfordrende. Så. gør jeg også mit bedste for at lære nye måder at undervise på, som tilpasser sig præcis til dig. Udover den faglige undervisning, så er jeg rigtig nem at snakke med, og jeg er her altid for at lytte hvis der er noget du har brug for at snakke om.
Med mig skal man aldrig være bange for at lave fejl. For hvis ikke man laver fejl, lærer man aldrig nye ting. Jeg vil gøre alt for at optimere, og motivere dig til at lære om det du normalt ikke synes er så spænende. Og så er jeg her altid, hvis du har brug for at tale om alt mellem himmel og jord. Det vigtigt for mig, at du føler du kan have plads til, at udvikle dig i mit selskab. Det er netop også derfor jeg har valgt at være lektie hjælper ved GoTutor, da jeg selv har haft svært ved diverse fag, og ved hvor frustrerende det kan være, når man ikke føler man er på bølgelængde med de andre. Det derfor betryggende for mig at vide, at jeg kan hjælpe folk med at udvikle dem selv, og forstå ting på en helt ny måde, da alting bare er en del sjovere, hvis man forstår det.