Hej! Jeg hedder Sarah.
Som person er jeg glad og åben, og jeg holder af at lære fra mig. I min fritid elsker jeg at lave mad, at drive min køkkenhave samt at dyrke sport 🌸
Som underviser går jeg op i at skabe et trygt læringsmiljø, der har fokus på min elev. Jeg ønsker at min elev skal føle sig godt tilpas og aldrig have følelsen af, at forvirring eller nysgerrighed er noget man bør skamme sig over. Mit mål er at hjælpe min elev på vej i det/de fag, som de har svært ved, og måske endda få dem til at finde en helt unik glæde for at lære.
Som underviser mener jeg også at det er vigtigt at have et godt forhold med eleven, så undervisningen ikke føles som en pligt, men som noget at se frem til. Derudover mener jeg at struktur i undervisningen er vigtig, men at der skal være plads til ændringer alt efter elevens behov.
Jeg tror på, at uddannelse skal være en opdagelsesrejse, ikke kun en række eksamener.
Jeg glæder mig til at møde dig!