Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Lea. Som person vil jeg sige om mig selv at jeg er udadvendt, omsorgsfuld og positiv. Jeg har haft sabbatår i 2 år efter endt gymnasialuddannelse (hhx). I mine sabbatår har jeg arbejde 37 timer i en børnehave i 1 år og 4 måneder. Her havde jeg "den store" børnegruppe, dvs. børn i alderen 5-6 år. Derfor har jeg lidt erfaring med undervisning af mindre børn.
Det sidste halve år af mit sidste sabbatår var jeg i Østrig som skiinstruktør. Her har jeg både undervist børn og voksne. Dette har lært mig en masse om børns læring og hvordan de lærer bedst. Ud fra denne erfaring prøver jeg derfor som underviser at gøre undervisning mere til leg, da jeg har erfaret at dette fungerer bedst for de fleste børn.
Til dagligt læser jura på 1. semester på Aarhus universitet. I min fritid elsker jeg at være aktiv bl.a. gennem løb og fodbold, derudover nyder jeg at være sammen med venner og familie.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!