Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Lise, og je ghar altid haft stor interesse for at lære! Som jeg blev ældre begyndte jeg også at lære fra mig i form af at hjælpe mine venner, og jeg har en forkærlighed for matematik. For mig har det altid handlet om at få folk til at forstå, hvorfor de gør, som de gør og ikke bare give dem resultatet. Jeg kan hjælpe med lektier og læring, men jeg kan også hjælpe med at få glæden ved at lære frem.
Min fritid bruger jeg blandt andet på at ride og løbe. Jeg har tre islandske heste sammen med min mor. Jeg elsker nemlig at bruge tid udenfor i naturen og at bruge min krop. Motion er rigtig vigtigt for mig, og jeg går også op i en sund kost. Til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse, hvor jeg har studieretningen Biologi A, Kemi B og Idræt B. Jeg vil senere i forløbet hæve matematik til A-niveau, da dette kræves for at jeg kan læse til læge.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg synes, at det er et meningsfuldt job, hvor jeg kan se fremskridt. Jeg kan godt lide at se folk forbedre sig og er god til at se selv de mindre fremskridt. Jeg er struktureret og kan godt lide overblik, hvilket er noget jeg vil bringe med ind i undervisningsforløbet.
Jeg glæder mig meget til at møde min kommende elev!