Som person er jeg nede på jorden, tålmodig og lattermild. Jeg elsker at læse, være i naturen, løbe mellemdistance, være sammen med venner og familie, dyrke yoga, bagning, madlavning og at rejse. Desuden er noget af det bedste, jeg ved, at være til hjælp for andre - hvad end det er børn eller voksne.
Jeg elsker selv at lære, og jeg er vild med at lære fra mig. Derfor arbejdede jeg som lærervikar hele 2023, hvor jeg intensivt fik lov at udvikle min evne til at undervise- og forklare på forskellige og kreative måder. Jeg er som sagt tålmodig udover det almindelige og gør mit bedste for at forstå den enkelte elev. Herudover finder jeg det utroligt inspirerende og lærerigt at arbejde med børn og at være i deres selskab - både professionelt og som menneske.
Jeg brænder for at gøre en forskel for børn og unge og savner inderligt at undervise, så jeg vil elske at kunne hjælpe til, selvom jeg I øjeblikket ikke har mulighed for at arbejde fuldtid på en skole.