Velkommen til min underviserprofil!
Jeg ser mig selv som en smilende og imødekommende person, med stor forståelse og ønske om at hjælpe. For mig er det vigtigt at skabe nogle trygge rammer og en behagelig relation, da de færreste børn og unge arbejder godt under pres.
Til daglig studerer jeg Spansk på Aarhus Universitet. Jeg elsker at opleve verden, lære om andre kulturer og møde nye mennesker. Jeg nyder at være kreativ og at være aktiv.
Jeg vil gøre mit bedste for at forklare opgaverne på alternative måder og skabe succesoplevelser. Jeg har tidligere erfaring med unge med særlige behov, og har det overskud og den tålmodighed det kræver at støtte og undervise.
Jeg glæder mig til at møde dig!