Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er universitetsstuderende fra København, der er tålmodig, imødekommende og sætter elevens behov først. Jeg har tidligere studeret en bachelor i engelsk i to år, og også undervist børn og unge i engelsk. Jeg har mest erfaring med at undervise i engelsk på alle niveauer, men kan også undervise i tysk og matematik.
Min undervisning og tilgang er forskellig, alt efter elevens behov og personlighed. Jeg går meget op i at inkludere eleven, fremfor at det bliver en ensidig undervisning. Det er også vigtigt for mig, at skabe et trygt undervisningsmiljø, så eleven ikke er bange for at stille spørgsmål og bruge tid på at tænke over problemstillingen.
I min fritid bruger jeg en del tid på at lære sprog, og er i gang med at lære mit femte sprog. Derudover er jeg også aktiv og dyrker en masse sport og løb.
Jeg glæder mig til at møde dig!