Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Isak, og til dagligt læser jeg en kandidat i Elektroteknologi på DTU, hvor jeg også har arbejdet som hjælpelærer i et par forskellige fag efterhånden. Denne erfaring har vist mig, at jeg nyder at hjælpe og undervise de studerende, og det er en af grundene til, at jeg har valgt at blive tutor hos GoTutor.
Jeg forsøger altid at først forstå, hvordan den enkelte person bedst forstår et givent problem - med tegninger, rene matematiske udtryk, programmering eller noget helt andet. Noget af det bedste er øjeblikket, hvor det hele klikker, og et koncept eller princip pludselig sidder fast hos den studerende, og det er det øjeblik, jeg bestræber mig på at fange.
Min interesser er brede indenfor mit felt - jeg arbejder med lyd og musik, trådløs kommunikation, små mikrocomputere og PCB design. Har udover min bachelor i Elektroteknologi fra DTU også en bachelor i elektronisk musikkomposition fra Det Jydske Musikkonservatorium.