Hejsa - og velkommen til min profil!
Jeg hedder Anna. I sommers blev jeg musik-matematisk student, og nu holder jeg mit første sabbatår.
Siden jeg var lille, har min store passion været det kreative og musikalske univers. Derfor har jeg haft utallige hobbyer, men dem, der hænger ved, er mine strikkepinde, mit klaver og særligt min symaskine. Udover det kreative univers har jeg altid elsket at lære nye ting, og derfor var skolen også et hit - det kan måske også skyldes, at jeg er vokset op i en lærerfamilie.
På gymnasiet blev jeg mentor for en elev i matematik, og det var enormt inspirerende at følge med i udviklingen og være med i de øjeblikke, hvor noget pludseligt gav mening. Derfor drømmer jeg nu om en ny elev, jeg kan hjælpe.
Jeg er meget positiv, rolig og struktureret, og det vigtigste for mig som underviser er at have en tryg og nærværende relation. Der skal være plads til at fejle og stille spørgsmål. Jeg håber på at kunne skabe en masse aha-oplevelser, hvor brikkerne falder stille og roligt på plads.
Hilsen Anna