Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Anna, og jeg er lige nu i gang med mit andet sabbatår. Jeg elsker at hjælpe andre og sætter pris på gode, nærværende samtaler. I min fritid elsker jeg at være kreativ, og jeg bruger også meget tid sammen med mine venner og min familie. Derudover har jeg min egen podcast med min veninde, hvor vi deler tanker, følelser og overvejelser, der følger med det at være ung og befinde sig mellem forskellige livsfaser.
Jeg elsker at rejse og har boet et halvt år i Spanien. Min store drøm er at blive journalist, men jeg kan også godt se mig selv som gymnasielærer i dansk, fordi jeg elsker at lære fra mig. Jeg elsker at skrive, kommunikere og formulere mig.
Jeg ønsker at være en nærværende og forstående underviser, hvor der er plads til alle slags fejl, og hvor vi sammen kan grine af dem. Jeg sætter pris på humor og ønsker, at vi kan have det sjovt, mens vi lærer noget nyt sammen! Det vigtigste for mig er, at vi bliver trygge ved hinanden, så vi sammen kan udfolde os både fagligt og personligt.
Jeg elsker at hjælpe dem, der har brug for det. Gennem min gymnasietid brugte jeg en del tid på at hjælpe mine venner og min yngre søster med skolearbejdet. Det gav mig utrolig meget at være en del af deres succesoplevelser og samtidig forbedre mine evner til at formidle opgaver på en måde, der giver mening for andre. Derudover elsker jeg at bruge mit hoved og min faglige viden til at fordybe mig i emner og holde min viden ved lige.
Jeg drømmer om at være en rollemodel og en støtte, som du kan se dig selv i. En person, du kan føle dig tryg ved. Jeg tror nemlig på, at nærvær og tryghed er de bedste forudsætninger for at lære nyt og samtidig være sig selv.
Jeg glæder mig til at møde dig!