Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Malthe Johansen og jeg studerer kandidaten Informations Teknologi på DTU til hverdag. Før dette tog jeg min bachelor i Datalogi på Københavns Universitet. Jeg er glad for at undervise, og har gjort det i forskellig kapacitet i omkring 4 år nu, som henholdsvis mentor/tutor og som instruktor på universitets niveau. Jeg er glad for at lære andre nye ting, og jeg kan godt lide, at finde den bedste måde for andre at lære på.
Til daglig arbejder jeg med mit speciale i honeypotting på min kandidat, og jeg har specialiseret mig i cyber security. Udover dette bruger jeg tid på fitness og brasiliansk jiu jitsu. Jeg er også glad for gaming, og at læse forskellige bøger der interesserer mig som eksempelvis "The human condition" af Hannah Arendt og "Factfulness" af Hans Rosling.
Jeg underviser i matematik, dansk, engelsk, samfundsfag, historie, datalogi, informationsteknologi, psykologi, natur/teknologi og programmering.