Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung pige, som mener, at selv de sværeste øjeblikke kan være lærerige. Det gælder både i livet og i undervisning. Jeg har selv oplevet, hvor frustrerende det kan være at sidde og stirre sig blind på en opgave, der virker umulig. Men jeg ved også, hvor fantastisk det er, når man får den hjælpende hånd, der får alt til at falde i hak. Nu vil jeg gerne selv række den hjælpende hånd mod andre og være med til at give dem gode oplevelser og skabe nysgerrighed for de emner, der skal udforskes.
Nysgerrighed er også en stor drivkraft for mig og præger også min undervisningsmåde. Jeg vil gerne være med til at udforske, tænke og lære fra mig. Det er vigtigt for mig, at det også er på en måde, hvor jeg med tålmodighed kan hjælpe med alt fra de helt konkrete små opgaver til de store og mere krævende.
Jeg er en pige, der altid gerne vil udvide min horisont, og jeg er altid med på en god snak om alt fra det faglige stof til vejret og verdenssituationen!
Udover min almindelige skolegang, hvor jeg går på den engelsk/samfundsfaglige linje i gymnasiet, har jeg deltaget i forskellige ekstra programmer. jeg har blandt andet i gymnasiet været en del af "Akademiet for Talentfulde unge". I programmet deltager jeg i kurser på forskellige vidergående uddannelser. Det har været ekstremt givende og de et sted der helt sikkert har givet mig en masse i bagagen og større lyst til at lære fra mig. Derudover er jeg i min fritid rigtig glad for at læse og gå ture i skoven med min hund.